Grusvej-logo-150x71px-1

STØVFRI JORDSTABILISERING

Jordstabilisering er en metode til at forbedre jordens bæreevne og holdbarhed ved at tilsætte stabiliseringsprodukter som kalk eller cement. Valget af produkt afhænger af jordtypen: kalk anvendes typisk til lerjord, mens cement bruges til sandjord. Denne proces udtørrer jorden og øger dens bæreevne betydeligt. Resultatet er en stabil jord, der kan modstå store belastninger over tid.

Image DescriptionImage Description

STØVFRI JORDSTABILISERING - ALLEVEGNE

Vi tilbyder jordstabilisering med enten kalk og cement, udført på en ny, ressourcebesparende måde, der ikke støjer, støver eller sviner. Derfor kan vi flytte jordstabilisering ind i områder, hvor man tidligere ikke har kunne stabilisere pga. gener. I byer, industriområder, langs veje og jernbaner, men også på private fællesveje, mindre kommunale vej, i sommerhusområder osv. vil metoden være effektiv og økonomisk attraktiv. Med denne teknik kan vi jordstabilisere for alle typer veje – fra de små jord- og grusveje til anlæg af større vejprojekter.

EN BÆREDYGTIG METODE MED FORDELE

  • Genanvendelighed:
    Stabilisering med kalk gør jorden genanvendelig, selv efter opgravning. Stabiliseret jord kan opbevares i lang tid uden at miste sine egenskaber.

  • Mindre affald:
    Ved at stabilisere jorden på stedet undgås både bortskaffelse af våd jord og tilkøb af nye materialer.

  • CO2-reduktion:
    Mindre transport og genbrug af eksisterende materialer betyder markant lavere CO2-udledning.

  • Omkostningeffektivitet:
    Stabilisering er billigere end at bortskaffe jord og tilføre nyt grus/sand.

PROCESSEN – MILJØVENLIG OG EFFEKTIV

Støvfri-jordstabilisering.dk anvender i dag avanceret specialmaskineri, som i få arbejdsgange udfører opgaven, hvilket indebærer flere fordele. En STEHR jordstabilisator nedfræser kalk eller cementen, efter at maskinen langsomt har gnavet sig gennem bærelaget i en dybde op til ca. 42 cm – uden at flytte så meget som en skovlfuld af det gamle bærelag.

SÅDAN VIRKER JORDSTABILISERING

  • Kalkstabilisering:
    Kalk tilføjes til lerjord for at øge dens bæreevne og stabilitet. Hermed bevares jordens egenskaber, selv efter opgravning, og gør det muligt at genanvende materialet.

  • Cementstabilisering:
    Cement anvendes til mere sandet jord, hvor cementen reagerer med vand og sand for at skabe et solidt resultat. Denne metode er dog ikke genanvendelig, da den stabiliserede jord mister sine egenskaber ved opgravning.

BAGGRUND OG PERSPEKTIV

Stabilisering af bærelag på vores veje skal have en meget større opmærksomhed end hidtil. Fortidens undladelsessynder begynder nu at give synlige og mærkbare skader på vores vejnet. Samtidigt øges belastningen på vejene, da vores køretøjer bliver større og tungere, ligesom klimaforandringerne giver meget større regnmængder, som nedbryder belægning og bærelag. Svaret på disse udfordringer er jordstabilisering.

En vej opbygges typisk med et tykt bære- og bundsikringslag, som afsluttes med et tyndt slidlag, der fungerer som vejens ”overfrakke”. Det kan være asfalt i en eller anden afskygning, men det kan også være en grusvej. I nogle tilfælde kan det faktisk være sund fornuft at nedklassificere en nedslidt, ældre asfaltvej til en moderne grusvej, alt efter krav til trafik og belastning.

For begge vejtyper gælder det, at bærelaget skal være så stærkt funderet som muligt, lige som slidlaget, altså overfladen, skal være holdbar. Hvis slidlaget beskadiges, kan vand og frost trænge gennem huller og revner i slidlaget og ødelægge og svække bærelaget.

Samtidigt bør vi forpligte hinanden til at udlede så lidt CO2 i atmosfæren som muligt uden at vi sætter trafikanters sikkerhed og komfort over styr. Med den mest moderne og avancerede teknik på området kan Støvfri-jordstabilisering.dk i dag tilbyde jordstabilisering som opfylder alle kriterier.

Grusvej-logo-150x71px-1